Puls og styrke er en effektiv ALT-I-EN Time, hvor vi kombinerer tempofyldt konditionstræning med opstrammende styrketræning.
Holdet er samtidig en time, hvor instruktøren arbejder under mere frie rammer – Hvilket betyder at timen i løbet af
sæsonen vil blive sammensat lidt forskelligt
Timen vil dog oftest være opbygget, så første del af timen fokuserer på at få pulsen op, hvorimod anden del af timen sætter fokus på opstrammende styrketræning / toning.
Timen kombinerer med andre ord kondition-, styrke og stabilitetsøvelser som f.eks. løb, hop og retningsskift med en koreografi inspireret af den klassiske aerobic. I styrke/toningsdelen fokuserer vi primært på de store muskelgrupper samt selve kropskorsettet. Vi vil i løbet af sæsonen anvende forskellige redskaber såsom håndvægte, vægtstænger, træningsbolde, tubes og selvfølgelig egen kropsvægt mv.
Holdet henvender sig til dig, som ønsker en forbedret kondition, øget forbrænding samt en fastere krop.
Sidst men ikke mindst vil timen foregå til musik med masser af tempo, energi og drive, som med garanti giver dig sved på panden og forhåbentlig også et smil på læben.
Medbring indendørs træningssko og vandflaske
(Holdet oprettes ved min. 15 deltagere på holdet)